Almene emner



Engang for meget længe siden (det var vist omkring ved juletid 1968) sad jeg sammen med Peter Ambeck Madsen, Alan Wessel og Jesper Vaupel i restaurant "Rådhuskælderen" under Frederiksberg rådhus. Anledningen var, at Niels Ivar Bech, direktøren for Regnecentralen, skulle underholde damerne ved et EDB-symbosium, og han havde spurgt om ikke vi kunne finde på noget. Vi havde en munter aften og gav fantasien frie tøjler. Resultatet blev "EDB-styret familieliv". Det er en fremtidsfantasi, der på flere punkter er forud for sin tid endnu den dag i dag (og måske altid!). Teksten er gengivet så nært som muligt efter det originale manuskript, der er skrevet på en gammeldags skrivemaskine.
EDB-styret familieliv


Terminologispørgsmål har altid interesseret mig; jeg mener, at man så vidt muligt bør oversætte fagtermer til dansk. Da jeg for nogle år siden, sammen med professor Chr. Gram, var fagkonsulent for Den Store Danske Encyklopædi, opstod der en vis uenighed mellem os og redaktøren af Encyklopædien; vi ville fx kalde en datamat for en datamat, mens redaktøren insisterede på at det hed en computer. Set i bakspejlet er det jo redaktøren der vandt, en datamat hedder faktisk en computer på "dansk" i dag, men jeg skrev en kronik i Berlingske Tidende.
Kronik


I marts 1983 blev jeg udpeget som medlem af et udvalg, der skulle udrede nogle problemer i forbindelse med statens og kommunernes overgang til EDB. Det var en meget særpræget oplevelse for mig, der ellers aldrig havde bevæget mig i det offentliges cirkler. Op til udvalgets sidste møde skrev jeg et eventyr om mine oplevelser i udvalget. Desværre blev jeg syg da eventyret blev fremlagt (som om det var et sagsdokument) på udvalgets sidste møde, men ad omveje har jeg senere hørt at det faktisk havde lettet den ellers ret trykkede stemning i udvalget. Så gjorde jeg da lidt nytte trods alt.
EDB'en og skatteadministrationen


Engang i 1982 skrev jeg et læserbrev i Ingeniørens ugeblad om det mærkelige fænomen at de første sider i en godt brugt logaritmetabel altid er mere snavsede end de sidste (det var den gang man endnu brugte logaritmetabeller). I forrige nummer af bladet var der en der havde foretaget nogle empiriske undersøgelser, og til sin store overraskelse havde fundet, at det var mere sandsynligt at et tilfældigt valgt flydende og normaliseret tal (det er sådan nogle som jordens masse, Avogadros tal og Plancks konstant) begynder med 1 end at det begynder med 2, og at sandsynligheden aftager med første ciffers størrelse. Mit læserbrev vakte en del furore; der var ophidsede læsere der skrev ind og skældte mig huden fuld, måske på vegne af de uskyldige tal, der ikke måtte begynde med 9, hvad ved jeg, men heldigvis var der også nogle der bakkede mig op. Bl.a. sendte dr.techn. Peter W. Becker på DTU en kopi af en artikel i IEEE Transactions on Reliabilities (juni 1982), som han netop havde fået offentliggjort, og som handlede om mønstrer i fejlrater og middelafstand mellem fejl i elektriske apparater; han kommer til samme konklusion som mig: første ciffer i flydende normaliserede tal er logaritmisk fordelt. Mit læserbrev er for øvrigt inspireret af de overvejelser Donald Knuth gør sig om emnet i bind 2 af The Art of Computer Programming.
Talmystik


For nogle år siden beskæftigede jeg mig en del med området "kunstig intelligens". Det lærte jeg en del af, bl.a. at der jo bare er tale om nogle metoder, og ikke - som min arbejdsgiver dengang troede - et produkt som man kan sælge (som fx en oversætter). Jeg var, og er stadig, forbavset over hvordan mange lader sig forblænde af selve betegnelsen og tror at der er noget "menneskeligt" ved en maskine der fx kan spille skak. Min mening om dette gengives meget præcist i den sidste reference.
Big Blue



Tilbage til forsiden