Er Jean de France genopstået i dataverdenen?

af

H. B. Hansen


 


Forleden så jeg en anmeldelse af en film der handler om "sneakers", hvilket er den amerikanske betegnelse for personer der bryder ind i andres edb-anlæg via terminaler. Anmelderen havde lidt besvær med ordet sneaker, for på nudansk hedder sådan nogle personer hackere, hvilket er en misforstået oversættelse af det amerikanske ord "hacker", der betyder en der tror han ved en hel masse om edb-maskiner, men som i virkeligheden blot er en håbløs amatør - altså det vi plejer at kalde en klamphugger.

Hvorfor en sneaker skal hedde en hacker er jo lidt af en gåde, men det fik mig til at filosofere lidt over den udbredte brug af fremmedord på edb-området.

Der findes mange andre eksempler på ukritisk fordanskning af fremmede ord. Tag ordet character. Det oversættes ofte til karakter på dansk, man siger fx at maskinen kan trykke så og så mange karakterer pr. sekund, selv om et opslag i en engelsk/dansk ordbog siger at character betyder tegn, og selv om det er almindelig kendt at karakterer er noget man får til eksamen.

Det er næsten umuligt at tale om moderne databehandling uden at bruge fremmedord, og praktisk taget alle de fremmede ord stammer fra det amerikanske sprog. Danske tekster med umådeholden brug af amerikanske fremmedord bliver let til sort tale for andre end fagfolk. Det er særlig slemt på elektronikområdet, hvor talen er om selve maskinerne. Her er et eksempel fra en artikel i tidsskriftet "Elektronik Nyt":

"SuperState overvåger hele systemets aktivitet ved at føle på alle I/O-pinde og interrupts, og hvis f.eks. et undersystem er inaktivt kan forbruget reduceres via 1 af 3 power management modes. Sleep Mode sættes i gang ved en halt kommando. Suspend Mode startes ved en 32 KHz clockfrekvens, og i Drowsy Mode indføres der fra 1 til 128 idle cycles imellem hver CPU instruktion, hvorved tiden mellem hver memory- og perifer-access bliver længere."

Sådanne tekster er ikke egnede til almindelig folkelig oplysning, men det er jo nok heller ikke meningen. Eksemplet viser imidlertid efter min mening at der er behov for en eller anden form for fordanskning hvis man ønsker at skrive alment tilgængelige tekster der handler om tekniske emner.

I tresserne blev der udfoldet store bestræbelser for at fastlægge en dansk fagterminologi på databehandlingsområdet. Ordene datalogi, datamatik og datamat er en frugt af disse bestræbelser; det er konstruerede ord, oprindeligt foreslået af professor Peter Naur. Alle ordene forekommer i Retskrivningsordbogen. De forekommer mærkeligt nok også i Gyldendals Fremmedordbog, selv om de som sagt er konstruerede, og derfor vel må betragtes som danske i en eller anden forstand (fx forekommer ordet rumfang ikke i fremmedordbogen, selv om ordet faktisk er konstrueret af H. C. Ørsted).

Ordet computer finder udbredt anvendelse som betegnelse for en maskine der kan udføre databehandling. Slår man ordet op i Gyldendals Engelsk/Dansk Ordbog får man at vide at det betyder datamaskine, datamat eller computer. Her regnes ordet computer altså for at være et dansk fremmedord. Datamat anvendes ofte i sammensatte ord, fx minidatamat, mikrodatamat, persondatamat, hjemmedatamat, procesdatamat etc. I sådanne sammenhænge har termen vundet indpas i dansk sprogbrug. Der er en tendens til at termen datamaskine fortrinsvis bruges om "store" maskiner, dem der på engelsk kaldes "main frames". Desuden synes jeg at ord som "minidatamaskine", etc. er dårlige ord, alt for lange. Jeg synes derfor at datamat er en passende oversættelse af den engelske term "computer".

Ordet datalogi har en særlig betydning på dansk, som ikke svarer helt til det engelske computer science. Datalogi betyder "læren om data, deres væsen og brug" og handler altså om databegrebet i sin fulde almindelighed, og ikke blot om automatisk databehandling. Computer Science oversættes på dansk til datamatik, og denne term har vundet hævd i dansk sprogbrug; fx kan man læse til datamatiker på en 2-årig mellemuddannelse. Også dette taler for at datamat er en passende dansk oversættelse af computer.

Ordene hardware og software har der altid været problemer med, fordi de ikke kan bøjes på dansk. Retskrivningsordbogen er i tvivl om hvorvidt de er intetkøn eller fælleskøn, og nævner intet om hvad de hedder i bestemt form eller flertal.

Under mit arbejde i sin tid i terminologiudvalget under Dansk Standardiseringsråd, foreslog jeg at man kunne oversætte hardware til materiel og software til programmel. Ordet programmel har fået en vis udbredelse, mens materiel ses sjældnere. Termerne materiel og maskinel bruges ofte i flæng. Mine tanker bag valget af gloserne materiel og programmel kan kort opridses således:

Software er et kunstigt ord på engelsk, et ordspil med hardware. Et dansk ordpar bør afspejle dette ordspil hvis det er muligt. Ordet hardware har en masse forskellige betydninger bestemt af sammenhængen. Det betyder egentlig "isenkram", men kan også stå for "materiel", "maskinel" og "udstyr". I militærisk sammenhæng bruges hardware som en samlebetegnelse for alt udstyr til krigsførelse. I edb-sammenhæng menes der noget tilsvarende, altså indbegrebet af udstyr til databehandling, og den danske term bør afspejle dette.

Jeg overvejede først at kalde hardware for "udstyr", og konsekvensen måtte da være at software blev til "indstyr", men jeg fandt trods alt at det var en smule for fantasifuldt. Tilbage er så materiel og maskinel, der begge naturligt fører til kunstordet programmel. For mig er maskinel noget mekanisk, som jeg ikke rigtig kan forbinde med f.eks. en lyspen. Hertil kommer at glosen materiel allerede anvendes af det danske forsvar i samme betydning som hardware i det engelske, jfr. "materielkommandoen". Derfor mente jeg at materiel måtte være den bedste oversættelse af hardware.

Eksemplet viser at det ikke (som mange synes at mene) er helt umuligt at konstruere ord der klinger dansk, og som kan erstatte de fremmedartede ord vi importerer med al den nye teknik. Hvorfor skulle sproget dansk også være fattigt på udtryksmidler?

Der er da også sket fordanskning af mange tekniske gloser på det datatekniske område, men desværre må jeg erkende at jeg synes at mange af disse oversættelser er dårlige.

Batch processing, f.eks., er en driftsform hvor en række programmer afvikles efter hinanden i ét stræk - modsat interaktiv kørsel - og ses ofte oversat til gruppekørsel. Det synes jeg er en slap og tandløs oversættelse. Batch er et meget velvalgt ord på engelsk. Indenfor bagerhåndværket betyder det "så mange brød man bager i én bagning". Ordet sats betyder på dansk "så meget musik man spiller i ét stræk", og der desuden fonetisk lighed med batch, så derfor synes jeg at batch bør hedde sats på dansk.

Det engelske ord disc oversættes ofte til disk på dansk, selvom plade jo ville være mere direkte, og selvom en disk også betyder en slags bord i en forretning eller en bar. Men disken kommer man nok ikke udenom. Grunden er at ordet diskette er så fast indarbejdet at der ikke er nogen vej tilbage. Musikindustrien bruger ordet "compact disc", men staver disc med "c". Her overfor står det faktum at amerikanske brugerhåndbøger (f.eks. DOS-håndbøger) bruger disk med "k". Desuden hedder det jo uomtvisteligt et diskotek med "k". Så mon ikke k'et vil sejre til sidst?

Det er min erfaring at alle bestræbelser for at luge ud i fremmede ord på dataområdet er mere eller mindre frugtesløse. Hvis "dansk" er de ord der faktisk benyttes - fortrinsvis af journalister - så hedder en datamat en computer, et tegn hedder en karakter, og et datalager hedder et memory. Den amerikanske påvirkning er utrolig stærk, ikke blot på edb-området, men i det hele taget. Det er snart umuligt at finde et dansk produkt uden et engelsk navn; det er af hensyn til eksporten, vil jeg tro. Men der er nok også en tendens til at det er "in" at bruge engelske ord, ligesom det var "comme il faut" at tale fransk på Holbergs tid.

Jeg anvender fortrinsvis de danske ord i min undervisning af datalogistuderende, og denne praksis er udbredt i mange datauddannelser. Det er mærkeligt at almensproget på dataområdet i stort omfang anvender fremmedord, mens det faglige mandarinsprog er dansk. Det plejer at være omvendt.

Man kunne grunde over om den jævne dansker får en større fornemmelse af forståelse når han hører et danskklingende ord, end når han hører et egentligt fremmedord. Muligvis gør han det ikke, men jeg er ret overbevist om at det ikke skader på forståelsen at bruge danske eller danskklingende gloser. Og så kan man jo lige så godt bruge dem, så får man da i det mindste mulighed for at tale et mere mundret dansk.

Tilbage til forsiden